Historien
God mad skal ikke koste mere.
Om to venner, en SU, der skulle række længere, og en idé, der blev til en app.
Klumme · Af Oliver, medstifter · 4 min. læsning

To venner. Én skør idé.
Kapitel 1
Flyttet hjemmefra.
Jeg var lige flyttet hjemmefra, og hver dag startede med det samme spørgsmål: Hvad skal jeg have at spise i aften?
Så skulle der handles. Og bagefter skulle SU'en helst række hele måneden. Det var mange små problemer på én gang, og ingen af dem havde en rigtig løsning.
En uge med en god plan
0 kr
brugt på indkøb
og
0 kr
sparet på tilbud
Efter en grundig gennemgang af alle butikkernes tilbudsaviser kunne jeg handle for 200 kr. og samtidig spare omkring 200 kr.
Kapitel 2
Så gik det op for mig.
Tilbudsaviserne fandtes jo allerede, og de kan spare dig mange penge. Men kun hvis du bruger timer på at gå dem alle igennem og lægge en plan.
Potentialet var enormt. Hvis man skar den tidskrævende del væk og lod en app gøre alt det kedelige, kunne man spare både tid og penge og bruge dem på noget bedre.
Tilbudsavisen er kun halvdelen. Den anden halvdel er dig: hvad du kan lide, hvad der står i køleskabet, og hvor mange penge der er tilbage før SU'en. Det er det, KostPilot binder sammen.
Kapitel 3
Så spurgte jeg Kasper.
Jeg vidste godt, at det ikke ville blive nemt. Så jeg spurgte Kasper, en gammel, god ven, om han var klar på min skøre idé. Han skulle lige til at læse cybersikkerhed i Aarhus, og jeg vidste, at han altid er klar til at knokle.
Jeg havde brug for et hold med god dynamik. En jordnær makker, der kunne holde mine vildeste idéer nede på jorden. Det, jeg ikke vidste, var, hvor meget sværere det ville blive, end jeg troede.
Kapitel 4
Et år senere.
I dag, et år og utallige timer senere, har vi bygget en app, vi er tilfredse med og stolte af. Den er stadig undervejs, og vi er midt i den sidste finpudsning.
- Tegnebrættet
- Mockups
- Brugertests
- Mange fejl
- En app, vi er stolte af
“Det, der for et år siden var helt uhåndgribeligt, er nu noget, man kan holde i hånden.”
Oliver, medstifter
Mærket
En snor, der binder det hele sammen.
Blokkene og den skrå bjælke er et X og et procenttegn på én gang. Snoren i midten er os: den binder tilbud, madplan og indkøb sammen til én ting, du ikke behøver tænke over.
Drømmen
Alle danske kæder. Én app.
Målet er at få alle danske dagligvarekæder med, så du kan se, hvor maden er billigst blandt netop de butikker, der ligger tæt på dig. En studerende i Aalborg skal ikke have anbefalinger fra en butik i Odense.
Sådan bygger vi
Tre ting, vi ikke går på kompromis med.
01
Rigtige tal
Priserne kommer fra kædernes egne tilbud, og næringsindholdet fra Den Danske Fødevaredatabase (DTU). Vi gætter ikke.
02
Dine data er dine
Appen lærer kun af det, du gør, hvis du selv slår det til under Privatliv & data.
03
Ærlige om det, der mangler
Når noget ikke er færdigt, skriver vi "kommer snart". Vi lover ikke det, appen ikke kan i dag.